Så er jeg igennem mit projekt, med ingen shampoo at bruge. 12 mdr er gået nu uden sæbe i hårvasken og jeg elsker det. At passe på miljøet er lige mig.
Mit hår er såkaldt selvrensende nu og jeg er stolt og lykkelig. Jeg kan kun på det varmeste anbefale, af gå igennem et par ugers ubehag med for fedtet hår, til dernæst i kortere perioder at være forvirret over hvordan man gør. Til at sætte sig ind i sagerne, finde sin egen vej – og få et sundt og vidunderligt naturligt hår.
Så igennem de sidste 12 måneder, har jeg absolut ingen shampoo eller balsam brugt. Og jeg fortsætter lykkeligt. Det er en fantastisk beslutning – for håret, for huden, for min sundhed – for dyrenes og for miljøet.
Har det været klamt ? Ja lidt i starten – i perioder – men til gengæld et hår, der blev sundere og sundere og mindre og mindre tørt. Jeg kunne jo bare tage et bad – det er der jo ikke noget nyt i.
Jeg har brugt forskellige børster og blanding af æg – og er nu endt på at vaske mit hår 2 gange om ugen i varmt vand og bruge en almindelig børste til at rede det igennem med – og yes det er godt. Ingen æg, dims eller andet end varmt vand.
Citron er min lille forkælelse – det udtørrer håret, for når jeg har ægløsning eller nærmer mig menstruation, så fedter håret mere – det er noget med hormonerne – og så er det rart at kunne få sig en stor tør manke. Eddike er også godt mod fedtet hår. F.eks. hvis man laver en hårkur af ren kokosolie og dernæst stadigvæk gerne vil have den ud, uden at bruge sæbe. Så duer citron eller eddike. Det har jeg kun prøvet en gang.
I kan læse mit ældre indlæg fra da jeg var tre måneder henne i forløbet. https://www.livingmama.com/ingen-shampo-i-3-mdr/
Jeg er nu blevet veganer – og bruger derfor ikke æg mere, men i hele perioden har jeg måske brugt en bakke med 12 æg i alt- og det var kun de første par måneder.
Så hop med – det er en sund fornemmelse – og absolut et FANTASTISK valg.
For nyligt stod der i avisen, at tallene for amning er markant faldende i Danmark. Det gælder gennemsnitsalderen for, hvornår man stopper med at amme, specielt hvor det anbefales at barnet fuldammes, til det er 6 måneder gammelt.
Det er ofte fremme i medierne, at nogen er for eller imod amning. Mange kvinder er bange for at blive set skævt på, både hvis de ammer – og hvis de slet ikke gør.
Grunden til, at jeg skriver om amning er, at mange misforstår og tror, at det bliver anbefalet af Sundhedsstyrelsen at stoppe efter et år. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man ammer til barnet MINDST er et år. Rent faktisk anbefaler WHO, at man i vestlige lande bliver ved med at amme, til barnet er MiINDST 2 år. Det samme anbefaler de i blandt andet Norge. WHO anbefaler at amme barnet til det mindst er 6-7 år i ikke vestlige lande.
Nu er det snart et år siden, jeg stoppede med at amme. Ja, jeg ammede min datter til hun var over 2 1/2 år, og hun kunne tælle til 20 og kende forskel på højre og venstre. Jeg stoppede, fordi jeg havde følt et markant behov i mig selv for at stoppe. Jeg var blevet ved så længe, fordi både jeg og min datter elskede det. Det gav frihed, omsorg, næring og en symbiose, der til sidst trængte til at blive brudt. Det var den følelse, jeg havde svært ved at handle på. Det resulterede i, at jeg blev markant svimmel, hvilket min læge kun målte til lavt blodtryk (som jo er sundt).
Jeg stoppede kort efter, ved hjælp af en massiv indsats fra hele min familie, som jeg tog i sommerhus med. De tog min datter fra mig, når hun vågnede, for at hjælpe med ammestoppet. De gik tur med hende, når hun skulle sove til middag og om aftenen. De holdt om os, når vi begge tudede.
Selv om min oprindelige plan var, at blive ved med at amme til hun selv naturligt stoppede, så var jeg meget glad for, at jeg havde ammet så længe og i den grad også for at stoppe. Det skal siges, at vores lille familie til dagligt kun er mig og hende, så hjælp fra familien, gjorde en massiv forskel.
Jeg havde i det hele taget altid ladet hende drikke, hvor og hvornår hun ville. Men specielt efter hun blev 2 år, begyndte jeg at gemme hende under en stor poncho, når hun skulle ammes.
Selv blev jeg ammet til jeg var en 3-4 måneder gammel. Min pointe med at nævne det, er at amning er kulturelt forbundet med den tid, vi lever i.
Jeg tror altid, jeg havde tænkt, at 2 år var en god alder at amme til. Så da jeg som voksen fandt ud af, som min elskede mor sagde, at hvis der var noget, hun kunne gøre om, så var det at amme mig længere, tænkte jeg, av stakkels mig. Jeg ved ikke, om jeg var stakkels, eller om jeg er det den dag i dag. Men når jeg føler et hul i kærlighedslivet, tænker jeg nogle gange over, om det skyldes det. I følge Freud og en del af udviklingspsykologien, er de første 3 år helt vildt vigtige for et barn. Med det liv vi som moderne familier lever, med fuldt knald på aktiviteter, karriere og institutioner, så tror jeg specielt på, at amning er en god ting – og altid har været det. Sanselighed er vigtigt, og den omsorg og tryghed, som det giver barnet, er vigtigt. Men samtidigt er der andre faktorer, der spiller ind i en lille families liv og lykke. Samspillet der får hele familien til at blomstre. Derfor bør vi aldrig dømme, og der er ikke nogen grund til at nogen føler skyld, skam eller forargelse. Vi har alle forskellige grænser, som ofte knytter sig til de erfaringer på godt og ondt, vi har med os. Ofte udvikler vi os jo netop, når vi ser noget nyt.
Et godt stykke tid inden jeg blev mor, var der en del snak om, at man sagtens kunne være en god mor og forældre uden at amme. Dem, der ikke kunne, skulle ikke tro, de ikke sagtens kunne være gode forældre og give lige så meget omsorg uden at kunne amme. Det er jo også rigtigt. Fordelen er jo også, at det er lettere for andre at give mad og omsorg.
I den tid jeg har været mor, var jeg været meget optaget af den omtale, der har været i medierne, om at amning skulle være tilladt eller forbudt visse steder. Det virkede som om ingen af dem, jeg kom i kontakt med, der havde små børn, blev ved med amning mere end 12 mdr.. Vuggestuerne burde være fyldt med mødre, der ammede, når de kom og hentede.
Jeg tror på, at vi sagtens kan amme vores børn, selv om de går i vuggestue og dagpleje, og rent faktisk er det en kæmpe hjælp at gøre det. For vi har dermed altid mad og omsorg, hvor end vi er.
Børn kan sagtens spise masser af anden slags mad fra de er 6 mdr., selv om de bliver ammet. Sundheds- og intelligensforskning, peger på, det giver rigtig gode resultater at amme til barnet er mere end 2 år, for barn såvel som mor. Danske tandlæger er imod natamning. Kvinder der natammer bliver kaldt rigtig ofte til børnetandlægen. Udenlandsk forskning siger dog det modsatte, nemlig at amning er kariesforebyggende. Det var også min erfaring.
Da jeg havde født og jeg fik hjælp med amning på barselsgangen, kom der en barmfager barselssygeplejerske ind, tog fat i min nyfødtes nakke med den ene hånd, og mit bryst i den anden og proppede de to sammen. Det virkede. Overraskende nok – det kunne jeg ikke selv regne ud. Det virkede voldsomt, men var helt klart et helt perfekt trick. Vi mangler storfamilien nu til dags, med hjælp på tværs af generationerne, under samme tag, som kan videreføre den slags tricks.
Jeg forstår vildt godt dem, der giver op med at amme, inden de egentlig får prøvet, for i starten gør det også mega nas i mange dage at amme, hvor mælken løber til, når den lille drikker. Mange får ikke mulighed for at blive på barselsgangen, til der er ro på amningen. Alle burde have den hjælp jeg fik. Jeg var på barselsgangen en uge, fordi jeg var alene, men med amningen, burde alle have den mulighed.
For mig personligt var det at blive mor en rejse, jeg ikke vidste, hvorhen tog mig. Hvilken slags mor jeg ville blive og er blevet, har bare været en ukendt vej, jeg har fulgt . Det med at amme længe, var noget, der fungerede for mig. Jeg meldte mig undervejs ind i facebookgruppen amning uden grænser, hvor kvinder ammer langt længere end jeg. Personligt støtter jeg dem meget, og min egne grænser rykkes, og det betragter jeg som sundt.
I kan læse mere her fra sundhedsstyrelsen om amning,
og læse her hvad WHO siger om amning
Foto: Kathrine Syberg Ortega August 2014
Billedet blev taget den sidste eftermiddag, hun blev ammet – næste morgen tog hun sin allersidste tår modermælk fra mig,