Ofte frydes jeg over kærligheden og af og til tror jeg på den.
Tror på der findes en, men mon ikke det er sådan, at jeg findes – at verden findes – og du er jeg og jeg er dig ?
At vi spejles – i en slags kollektiv bevidsthed – at vi møder mennesker, der hvor vi selv er ?
Vores fejl, vores betagelse, vores drømme, ønsker og begær dukker op i og med den anden.
Vennen, fjenden, den elskede – en selv.
Er vi, et vi – er jeg, et jeg ?
Kærligheden har mange ansigter – og vi ser ikke altid vort eget, før vi spejles i en anden.
Sindet, kroppen, tankerne, følelserne. det ubevidste , det bevidste, det kollektive, det indre – fortid, fremtid, nutid.
Jorden drejer rundt – og hvad er tid, hvad er ord, hvad er retningen – blodet pumper rundt.