Vi lærer konstant – af livet – for livet handler vel om at udvikle sig.
Nogen gange bliver man skældt ud – for ikke at forstå det rigtigt – ikke at gøre det godt nok.
Ja det handler om at gøre sig umage, give sig selv, gøre sit bedste, give sig, hen, hengive sig – hvis vejen føles tryg.
Vejen skabes af tro – at tillid – af mod.
Det er vigtigt, at forstå man kan – og for at forstå skal man nogen gange fejle – og for det skal man aldrig fordømmes – for i det mindste prøvede man.
Af fejl kommer læring og af erfaring kommer visdom med tiden.
I årevis i min tid som mor, brugte jeg tid i relationer, der sled på mig. De var vel et spejl på mig selv, og jeg har lært meget af det. Mest af alt, at jeg er et følsomt mennesker, der ønsker de aller bedste venskaber. Jeg er følsom overfor negativitet. Men nøj de gjorde mig selvfølgelig også meget godt – og det var sådan nogle smukke mennesker også, men der var bare noget i mig, der gjorde jeg måtte give slip. Det var for hårdt.
Hvad er en ven ? En der støtter en og også får en ud over rampen. Ud i lyset hvor mand skinner bedst. En der siger tingene, fordi de vil en det bedste. Der er stor forskel på, med hvilken grund ting siges, For mig er det ikke kun, hvor godt man vil hinanden det, men simpelthen også, om man af sind er positiv. Sorger har vi alle og dem skal man have lov at dele, men det er vigtigt at lære sig at se optimistisk på livet. Taknemmelig skaber lykke og er en anden snak – men det er en vigtigt livs lektie. Det er forskellen, der skaber livsglæde, For mig er jeg bare særlig sensitiv og derfor går andres smerte i mig, Hvis man træner øjet til at se det gode, bliver sindet lysere. Ligeledes modsat, Jeg skrev speciale og lykke, kreativitet og positiv psykologi og har også studeret og været buddhist i 7 år. Det handler ikke om overflade,
I de sidste par måneder er jeg støt på to begreber jeg vil nævne her
Energy wampires – jeg bryder mig ikke om at nogen skal kaldes en vampyr, men det er vigtigt i en relation og mærke efter om det her gør en godt. For mig er det helt konkret om person er med eller imod mig. Det kan udefra set måske være indlysende at man ikke skal have nogen nær sig der er imod en. Men kigger man på sig selv, så kan man føre dialoger inden i sig selv, der afslører hvad man egentlig selv ønsker for den anden. Der i ligger forskellen og sandheden – hvor “trofast” er man selv i sin relation.
Ikke alle bånd er meningen, at skulle bestå for evigt og hvor smukt om man kan forstå at give slip i tide.
Det andet begreb handler om man bliver som de 5 personer man har omkring sig. Så er du følsom, hvilket alle mennesker sådan set er, så forstå at dem du har dig nær skal være gode for dig. Måske repræsentere forskellige elementer af dit liv af dem du har nær dig og hvor du ønsker dit liv styrket, inspireret og udviklet . Så giv dig selv i din relation – for lærer du af en – så har du helt sikkert noget helt andet at give igen. Man kan spejle sig og man kan være modsætninger – men at ville hinanden det godt er basalt – jo mindre læringen handler om f.eks, at sætte grænser og sige nej. Som er et stort ja til sig selv. Nogen mener man kan læse på ens nærmeste 5 hvordan ens økonomi og sundhed med mere er. Men er man stærk kan man jo netop være med til at løfte en ud af sin situation og støtte dem, hjælpe dem, og være der for dem – de giver helt sikker igen – og hvis ikke – så er det tid til farvel. Min erfaring er, at ovetræder folk min grænse en gang, så gør de det igen og igen – og jeg har alt for længe ofte givet folk en chance hvor relationen ikke var sund for mig. Måske jeg gjorde det af angst for at være elene eller fordi jeg holdt af dem, eller fordi det tog mig tid at lære netop dette.
Når en relation ikke er god. må vi give slip . Det er ikke altid let og muligt . Men når det sker så gør det en godt. Ikke sådan swipe til venstre agtigt, men når du med et rent hjerte kan sige til dig selv, du prøvede, Både du og den anden er bedre tjent med en anden ven. …det ville være smuk og man med rent hjerte kunne takke hinanden for det gode man gav hinanden – men det er ikke altid let.
At være en god ven, var mit nytårs fortsæt sidste år. Det vil jeg altid bære i mit hjerte,
Lad os tilgive. I buddhismen skal man ønske sine fjender lykke og chante for deres lykke. Det vil sige, at hver gang jeg har en konflikt med hvem som helst, så skal jeg bruge tid på at finde frem til, hvad jeg kan gøre for deres lykke. At chante er en mere aktiv form for meditation, hvor man bruger sit begær til ikke at holde sit liv tilbage. At man selv kan ændre verden, ved at ændre sig selv.
Men hvorfor tilgive ?
Fordi det skaber fred inde i en selv. Men hvorfor tilgive, hvis man f.eks. har forældre, der virkeligt har skadet en – ja så kan man i hvert tilfælde finde en taknemmelighed frem for at være i live og være kommet til her i livet. En taknemmelighed er vel en form for tilgivelse.
Det er rigtig svært at ønske sine fjender lykke, til at starte med – men igen – fantastisk, fordi det virker.
1. Sæt dig godt til rette og slip vreden, når du er klar til at holde op med at skælde ud oppe i dit hoved.
En måde kunne være at tage afsæt i, hvordan man ville ønske, det ville være. Altså hvordan det ville være rart at være nær eller have det, når man tænker på vedkommende.
2. Hvad der ville gøre, at man ville kunne trække vejret roligt igen? Lad tanker løbe som en slags forhandling. Hvad ville du minimum kunne gå med til og hvad ville være fair og rigtig rigtig fedt ?
3. Og kom så frem til, hvad det bedste ville være for jer begge – for fred på jord, respekt og kærlighed. Du ved det, når du faktisk bliver rigtig stolt af dig selv – og også rummer den anden.
Et i sind, men forskellig i krop.
I buddhismen snakker man om, at man er ét i sind, men forskellig i krop. Det vil sige, at vi faktisk er ens, og at man med empati vil kunne forstå hinanden mere, eller måske tilgive eller finde taknemmelighed for det, der nu er. Måske har det trods alt gjort, du har fået empati selv, selv om den, du er vred på, ikke har.
Hvis du når et godt sted inden i dig, hvor vreden daler, er her et par forslag til hvad, der kunne få dig til at nærme dig den rent fysiske tilgivelse inden i dig selv , såvel som fred og et forstærket venskab :
•tænkt på hvad de ville blive glade for og vær modig
•forstå dem
•stil dig i deres sko
•mød dem med åbne arme
•sig nej, med respekt for dig selv, såvel som dem
•giv blomster
•hav i fokus at skabe venskaber
•sig du gerne vil løse det her
•sig undskyld
•vær et lysende eksempel, som de aldrig glemmer
Selv når man bliver mødt med ondskab, og man ikke hopper med på den vogn, så forplanter det gode sig.
Når vi taler om lykke – stejler nogen af jer måske.
Men hvorfor ikke stræbe efter lykke?
Lykken er ikke relativ, dvs. betinget af de ydre omstændigheder, man har, eller holder ude og væk fra sig. Lykke er en indre tilstand, som ikke forsvinder, selvom vi mister job eller kæreste. Dog bliver vi alle gennem livet udsat for alverdens prøvelser og modgang, og nogle af os helt klart mere end andre. Lykken kan sagtens findes i det ydre, men er derfor bare relativ. Man kan sagtens være rig og smuk og have en kæmpe familie – og samtidig være dybt ulykkelig og ensom.
Lad os se lidt på, hvad modgang er. Modgang kan være så hård, at vi ikke har kræfter eller mod til at rejse os. Massiv sorg er naturlig, når man mister.
Mange enlige har mistet et parforhold. Og har derved måske også en masse udfordringer, så man står stærk bagefter.
Her er det holdningen, der styrker en. At finde modet i sig selv til at tro på, at det nok skal blive godt igen, er allerede et kæmpe skridt.
Værdsæt dér, hvor du er
Man kan vende øjet til at se positivt og optimistisk på ens livsverden. Så sorg ikke sætter sig i en unødigt lang tid og bliver til en depression. At vænne øjet til at være positivt handler om at lægge vægt på de ting, man værdsætter. De ting der fungerer – de ting, der er hos en – nær en. De omstændigheder, som man kan være taknemmelig for. Man kan derved træne sig selv til at være mere og mere og mere og mere lykkelig. Taknemmelighed for ting, man kan værdsætte – giver lykke
Pessimist – optimist?
En pessimist ser modgang som symptomatisk og typisk, og derved er held kortvarigt og vil forsvinde igen. En optimist ser modgang som noget, der helt sikkert ganske snart forsvinder, og lykke som en selvfølgelighed.
Vi kan som mennesker træne os selv, til at være positive optimister – men hvorfor det ? Fordi hjertet og hjernen hænger sammen – så hvis man tror på, man kan, så kan man også. Og hvis man tænker, man kan, så er man glad i hjertet og lever længere, er mere produktiv og har i det hele taget lettere ved livet.
Mange der set sort på livet, har helt sikkert god grund til det. Men nogle gange er det blevet til en vane, der ikke gavner en selv. Den akademiske verden stræber også med et kritisk øje. Men kritik i nære relationer eller i ens eget hoved er kun i små portioner gavnligt for lykke.
At stå i en udfordrende situation – og tænke: jeg kan godt – jeg skal nok komme styrket i gennem det her – jeg vil ikke bukke under – jeg vil ikke klage – jeg kan godt – er en udfordring i sig selv. Men når man kan finde kræfterne til at hoppe op på hesten, så tror jeg alle vil erfare, at det i sig selv giver en lykkefølelse.